Til kommuner og samarbejdspartnere
Jeg tilbyder specialiserede, evidensbaserede indsatser i overensstemmelse med Barnets Lov til kommunale børne- og familieafdelinger på Sjælland. Jeg tilbyder særlig ekspertise indenfor spæd- og småbørnsområdet, hvor tidlig, målrettet og kvalificeret indsats er afgørende for barnets trivsel, udvikling og tilknytning.
Mine ydelser omfatter bl.a. tidligt forebyggende indsatser (§ 30) og støtte- og behandlingsindsatser (§ 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5)
Jeg har omfattende erfaring fra både myndigheds- og behandlingsområdet, herunder som socialrådgiver i kommunale børne- og familieafdelinger, familiebehandler, terapeut samt fagansvarlig og fagsupervisor for specialiserede spæd- og småbørnsindsatser. Jeg har arbejdet med udvikling, implementering og kvalitetssikring af forebyggende og behandlende indsatser.
Mit arbejde understøtter kommunernes opgavevaretagelse efter Barnets Lov ved at bidrage med kvalificerede observationer, faglige vurderinger og målrettede indsatser, som kan indgå i kommunens samlede beslutningsgrundlag. Jeg arbejder systematisk, praksisnært og dokumenterbart med afsæt i evidensbaserede metoder og udviklingspsykologisk indsigt, så indsatsen er anvendelig i både afklarende og behandlende forløb.
Jeg er uddannet socialrådgiver og MPF-registreret psykoterapeut gennem Dansk Psykoterapeutforening. Derudover har jeg en diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis, et diplommodul i faglig ledelse samt en række specialiserede certificeringer og kurser indenfor behandlingsarbejdet med børn, unge og familier og særligt indenfor spæd-og småbarnsområdet. Herunder bl.a. ADBB, Forstå din baby, COS-P, og NBO.
Ydelser
Tidligt forebyggende indsatser (§ 30)
Tidlig støtte til gravide samt spæd- og småbørnsfamilier
Forebyggelse af mistrivsel og styrkelse af relationer
Kortere råd- og vejledningsforløb
Afdækning af familiens ressourcer med konkrete handlingsanvisninger
Støtte- og behandlingsindsatser (§ 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5)
Helhedsorienteret familiebehandling, inkl. afklarende forløb og støtte i hjemmet
Specialiserede spæd- og småbørnsindsatser
Understøttelse af kommunens vurdering og opfølgning på Barnets plan
Indsatserne tilrettelægges ud fra både kommunens bestilling og de behov, der afdækkes i mødet med familien. Med solid faglig baggrund i udviklingspsykologi, tilknytning og familieterapi styrkes barnets trivsel, forældre-barn-relationen og familiens samlede ressourcer.
Mine kernekompetencer for samarbejdspartnere
Specialiserede indsatser for spæd- og småbørn
Relationelt og tilknytningsbaserede indsatser for gravide, spæd- og småbørn og deres familier (§ 30 og § 32)
Familiebehandling for børn, unge og familier
Terapi med børn og unge
Jeg tilbyder
Specialiserede spæd- og småbørnsindsatser
Relationelt funderede og tilknytningsbaserede indsatser til forældre og spæd- og småbørn med viden om den prænatale fase.
Observation og vurdering af barnets trivsel, samspil og reguleringskompetence
Støtte til forældre i at udvikle omsorgskompetence, sensitivitet og mentalisering, med en tryg start for den lille nye familie
Fokus er på at skabe trygge relationer og stabile udviklingsbetingelser for barnet og familien ud fra en helhedsorienteret behandling
Forebyggelse og tidlig intervention ved risiko for mistrivsel
Indsatsen iværksættes og gennemføres i tæt samarbejde med myndighed og andre relevante fagpersoner for at sikre den bedst mulige støtte.
Familiebehandling og afklarende forløb for familier med børn i alle aldre
Indsatserne tager afsæt i barnets og familiens konkrete behov og kan omfatte:
Strukturerede afklaringsforløb med fokus på barnets behov, forældrenes omsorgsevne og familiens samlede ressourcer
Udarbejdelse af faglige vurderinger og anbefalinger, der kan indgå i kommunens samlede beslutningsgrundlag
Støtte til forældre i relationer, grænsesætning og samspil
Behandling af relationelle udfordringer mellem barn, unge og forældre
Styrkelse af forældrenes omsorgskompetence og evne til at skabe trygge rammer
Intervention i komplekse familiekonstellationer med fokus på trivsel og udvikling
Jeg arbejder systemisk og sikrer, at indsatsen understøtter hele familiens trivsel. Alle indsatser dokumenteres systematisk og kan direkte indgå i kommunens videre arbejde efter Barnets Lov.
Fagsupervision, konsulent- og udviklingsopgaver
Supervision og sparring af rådgivere, familiebehandlere og tværfaglige teams
Styrkelse af praksisnært refleksionsniveau, metodeanvendelse og evidensbaserede tilgange
Kompetenceudvikling inden for spæd- og småbørnsområdet, relationsarbejde og tilknytning
Tilrettelæggelse af kompetenceudviklende workshops og faglige oplæg
Bidrag til kvalitetssikring, opfølgning og udvikling af indsatser
Min faglige tilgang
Mit arbejde bygger på evidensbaseret og relationelt funderet tilgang bl.a. med afsæt i
Udviklingspsykologi og spæd- og småbørnsudvikling
Tilknytningsteori og mentaliseringsbaseret praksis
Systemisk familieterapi og neuroaffektiv udviklingsforståelse
Evidensbaserede observations- og vurderingsmetoder som bl.a. ADBB, NBO, COS-P, PCERA og Forstå din baby
Jeg kombinerer metoder med mange års klinisk erfaring og faglig udvikling af specialiserede indsatser, hvilket giver mulighed for både analytisk vurdering og direkte intervention i komplekse og sårbare familieforløb.
Mit arbejde er kendetegnet ved høj faglighed, systematik og tydelig dokumentation, så indsatsen altid kan integreres i kommunale sagsforløb og tværfaglige samarbejder.
Jeg har indgående kendskab til lovgivning, kommunale arbejdsgange og dokumentationskrav og holder mig løbende opdateret på nyeste forskning og praksis inden for spæd-, småbørns- og familieområdet.
Jeg kan kontaktes på Kontakt@familiekonsultationen.dk
Vil du høre mere?
Send en mail til kontakt@familiekonsultationen.dk
Jeg står klar til at fortælle mere om, hvordan vi sammen kan understøtte de bedste vilkår for børn, unge og familier i jeres kommune eller organisation.