Hvordan fødslen og livet i livmoderen kan præge os hele livet

Hvordan din fødsel kan præge dig hele livet og hvad rekapitulationsmønstre har med det at gøre

Har du nogensinde hørt om rekapitulationsmønstre? Det er et begreb, der beskriver, hvordan tidlige oplevelser, helt tilbage fra fostertilstanden og selve fødslen, kan gentage sig som mønstre senere i livet. Ikke nødvendigvis bevidst, men som en slags kropslig eller følelsesmæssig hukommelse, der påvirker vores måde at reagere og relatere på.

Det lyder måske utroligt, men forskning og erfaring viser, at den måde vi bliver født på, kan sætte dybe spor i vores nervesystem og vores psykologiske udvikling. Oplevelser under fødslen og allerede i livmoderen, kan have indflydelse på, hvordan vi senere håndterer pres, forandringer og indgår i relationer.

Kroppen husker det, vi ikke har ord for

De fleste forbinder vores første oplevelser med det, der sker efter fødslen. Men hvad nu, hvis nogle af de dybeste spor i vores nervesystem og følelsesliv blev sat allerede før vi blev født og under selve fødslen?

Vi bærer alle på en slags "kropslig hukommelse". Oplevelser fra livet i livmoderen og fødslen kan sætte sig som mønstre i nervesystemet, som vi senere i livet helt ubevidst reagerer ud fra. Det kaldes rekapitulationsmønstre: gentagelser af noget oprindeligt. Ikke fordi vi husker det med hovedet, men fordi kroppen husker.

Hvordan kan det vise sig?

• Et barn, der er født med akut kejsersnit eller sugekop, kan senere reagere stærkt på adskillelse eller overgange som f.eks. institutionsstart.

• En voksen kan opleve uro, kontroltab eller følelsen af at skulle klare alting selv, uden helt at forstå hvorfor.

• Eller måske kender du følelsen af ikke rigtig at høre til, af at skulle kæmpe for at blive set? Det kan have rod i, hvordan du blev modtaget i verden.

Fødslen er vores allerførste overgang - fra den trygge livmoder til den store ydre verden. Og som med alle overgange siden, sætter det et præg i os.
Var det trygt og nænsomt, eller hurtigt og kaotisk? Blev jeg mødt og holdt, eller taget ud uden varsel?

Livet i livmoderen betyder mere end vi troede

Vi ved nu at fostre saner meget mere end vi tidligere har troet.
De mærker stemninger, lyde, berøring og følelsesmæssig stemning hos moderen og omkring dem. Stress, uro eller tryghed lagres i deres nervesystem som sansninger og reaktioner, der ikke forsvinder, bare fordi vi ikke husker dem med ord.

Derfor har oplevelser som f.eks:

• Langvarige veer

• For tidlig fødsel

• Brug af tang, sugekop eller kejsersnit

• Medicinsk smertelindring

• Adskillelse lige efter fødslen

… alt sammen potentiale til at præge barnets oplevelse af at være i verden og af, hvordan overgange føles senere i livet.

Det handler ikke om skyld, men om bevidsthed

Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om at give skyld. Hverken til forældre eller til fødselspersonale, men om at skabe bevidsthed.
Bevidsthed om de helt tidlige mønstre, der kan påvirke os hele livet og gøre noget godt med den viden.

For når vi forstår, at vores eller vores barns reaktioner måske har rødder i starten af livet, kan vi møde det med omsorg, nysgerrighed og støtte.
Vi kan skabe nye oplevelser, som giver ro og tryghed og som langsomt kan omskrive gamle mønstre.

Det er aldrig for sent

Heldigvis er hjernen formbar og relationer kan repareres. Når vi får øje på de dybe lag, kan vi begynde at hele dem, både i os selv og i vores børn.

Vil du vide mere om, hvordan fødslen eller livet i livmoderen kan have betydning for jeres trivsel i dag?
Så er du altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale på Kontakt@familiekonsultatioen.dk